Gilleleje Museum vælger KINN Studio
Den 18. juni 2026 vandt KINN Studio udbuddet om den nye udstilling på Gilleleje Museum om de danske jøders flugt over Øresund i oktober 1943. Museet er en del af Museum Nordsjælland, og udstillingen hører til projektet At handle i mørket, som laves sammen med Dansk Jødisk Museum og støttes af Slots- og Kulturstyrelsen.
En nat i oktober 1943 sejlede denne lille jolle 37 jødiske flygtninge ud på Øresund. I ly af efterårsmørket førte den trettenårige Niels Anker fra Villingebæk dem fra deres skjulesteder ned til stranden. Båden bliver et af udstillingens ankerpunkter: et beskedent stykke bådebyggeri, der kom til at bære 37 skæbner mod friheden.
Omkring den designer vi en sanselig udstilling, der udfolder én dramatisk måned i Gilleleje og langs kysten. Flygtninge, hjælpere, mødre med små børn, Gestapofolk og lokale fiskere traf alle afgørende valg, og de valg fik afgørende følger for deres eget liv og for andres. Det er dér, udstillingen begynder.