Jeannette Ehlers
En roterende kugle, tre meter i diameter, dækket af syntetisk afrohår, i et rum beklædt med guld fra gulv til loft. Væggene er redningstæpper, den slags, der deles ud på havet. Kuglen summer.


Kunstmuseet i Tønder, Museum Sønderjylland
2022
En gruppeudstilling om angst som et vilkår i vores tid, med afsæt i Søren Kierkegaards Begrebet Angest fra 1844: frygten har en genstand, angsten har ingen. Fem samtidskunstnere, Xavier Cha, Jeannette Ehlers, Miriam Kongstad, Sandra Mujinga og SIGNA, blev vist over for værker fra museets egen samling, blandt andre Munch, Storm P, Agnes Slott-Møller og Sonja Ferlov Mancoba. Fem rum blev designet og bygget til udstillingen: et guldrum til en roterende kugle af hår, et mørklagt rum med en fjord i vinduerne og et maleri i syregrønt lys, en lys hal til en video af ansigter, et vandtårn til krukker og til SIGNA en sovesal uden vinduer med rustne køjesenge og et træskur i midten. Mellem dem stod samlingen i silhuet.
Udstillingskoncept / scenografi / produktion
En roterende kugle, tre meter i diameter, dækket af syntetisk afrohår, i et rum beklædt med guld fra gulv til loft. Væggene er redningstæpper, den slags, der deles ud på havet. Kuglen summer.


Et mørklagt rum med en bænk og tre vinduer ud mod en norsk fjord, filmet i realtid i otte timer. Kun vandet bevæger sig. I samme rum hænger Storm P's maleri af angst fra 1906, badet i syregrønt lys.




Et kæmpe foster i grå cement ligger på gulvet, bundet med en stålwire til et burlignende stativ. Et lys blinker, når nogen bevæger sig. Udenfor, i græsset, bærer højttalere af glas på stilke lyden.


Professionelle skuespillere spiller sig gennem et register af store følelser i et skarpt oplyst, sterilt rum, det ene ansigt efter det andet. Vist på en bred skærm i murstenshallen under museets tagspær.

Bemalede krukker med portrætter af angst og sorg fra pandemiårene, stillet på en rund sokkel i vandtårnet med marsken hele vejen rundt.


Passagerne mellem de fem rum blev mørklagt, og værker fra samlingen blev belyst, så de stod som silhuetter i døråbningerne: en bronze af Sonja Ferlov Mancoba foran Agnes Slott-Møllers triptykon, en anden i en dørbue.



En totalinstallation bygget af tusindvis af kasserede genstande: en hal uden vinduer med rustne hvide køjesenge i tre etager langs væggene, tilslørede skikkelser i snavsede brudekjoler på sengene og på gulvet og i midten et træskur med en enkelt pære. Et evakueringscenter, et grænseland, et sted i transit. Det største af de fem rum, og det, der krævede mest byggeri.





FotoJacob Friis-Holm Nielsen, Erich Goldmann, Jeppe VinumFilm og stillsFlowerhaus
← Tilbage til alle projekter